Forskerne er klar med praktiske løsninger på HL19

Forskerne er klar med praktiske løsninger på HL19

Eksempel på et LAR-bed på Langelinje i København. Forskerne er i gang med at registrere biodiversitet. På IGNs stand kan du selv eksperimenter med plantevalget til LAR-bede

Der bliver masser at lære og lave på standen, når forskerne fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet inviterer hele den grønne branche forbi stand C013 i Parken på Have & Landskab.

Emnerne kan i år inddeles i tre kategorier: LAR med planter, udvikling af kirkegårde, samt buske og faktisk er IGNs stand til årets udstilling flyttet fra Strøget og ned i Parken for at stå ved siden af det storstilede buskforsøg, som blev etableret på Have & Landskab i 2017.

LAR med planter og opadløbende vand

Hos Mona C. Bjørn kan man få en snak om plantevalg til LAR-vejbede og prøve kræfter med selv at sammensætte resiliente plantesamfund der samtidig kan fungere som del-habitat for bestøvende insekter. Vi prøver at sammensætte planter til en konkret case og evaluere plantevalget set fra et æstetisk, rekreativ eller plantesamfundsøkologisk perspektiv.

Professor Marina Bergen Jensen står klar til at præsente den en helt ny grøn skærm til vandhåndtering, som pt. er ved at blive etableret ved Folehaven. Skærmen fordamper regnvand fra de omgivende tage, bl.a. ved hjælp af planter, og fungerer samtidig som støjbeskyttelse. Skærmen er udviklet af IGN og netop sat i produktion af Pilebyg A/S. De mest HL-kyndige vil nok huske, at IGN tidligere har præsenteret en grøn støjskærm, men denne gang er det en langt mere vellykket, stærk og CO2-venlig version, der bliver bragt på banen. Og den kan endda få vand til at løbe opad, men det kan man høre meget mere om på standen.

Buskplantningsforsøget på HLs arealer har allerede vist, at mængden af ukrudt mindskes markant med et veltilrettelagt bunddække

Buske – forskning og den nye kvalitetsstandard

Både på IGNs stand og på Have & Landskabs foredragsrække Fagligt Forum er buske i fokus. Her vil de foreløbige resultater fra landskabsarkitekt og Ph.d.-studerende Marie Schnells forskningsprojekt i buske blive fremvist og vil bl.a. vise på, at man med fordel kan anvende bunddække og flere niveauer i ens buskplantninger (læs mere om projektet HER).

Samtidig har IGN også været helt central i udviklingen af den nye Kvalitetsstandard for buske, bunddække og klatreplanter, som bliver præsenteret på årets udstilling. Og mens planteskolerne vil fokusere på at vise eksempler på planter, som lever op til de nye standarder, vil seniorforskningskonsulent Jan Støvring, der har været tovholder på projektet, fokusere på modtagekontrollen. Planen er at illustrere udfordringen, når man som landskabsarkitekt eller anlægsgartner står ude ved anlægget og har modtaget et parti planter og kommer med gode råd til, hvad man skal holde øje med i forhold til f.eks. rødder, knopper og antal grene. Den nye kvalitetsstandard indeholder nemlig også forslag til en god modtagekontrol, som man altså kan blive ført igennem på IGNs stand.

Et af bogens eksempler er Veggerby Kirkegård. Her opdeler udviklingsplanen kirkegården i et indre rum ved kirken, der fortsætter som traditionel kirkegård, og et ydre rum, der får mere parkagtig karakter, efterhånden som gravstederne udløber. Om en generation vil takshækken midt i billedet udgøre en naturlig grænse mellem de to rum. Foto: Jan Støvring

Udvikling af kirkegårde – tre eksempler

Jan Støvring har også dette forår været medforfatter på bogen ”Kirkegårde i udvikling”, som er blevet gratis uddelt til alle landets menighedsråd. Den er fuld af inspiration og anbefalinger til kirkegårde, som står foran arbejdet med at tilpasse kirkegårdens arealer til et ændret begravelsesmønster (Læs mere om bogen HER).

Disse gode råd vil Jan Støvring præsentere på standen og vise tre forskellige eksempler på, hvordan en kirkegård med fordel kan indrettes for at passe til individet. Der er nemlig ingen tvivl om, at kirkegårdene er nødt til at fokusere mere på brugerne og deres ønsker og behov i fremtiden, pointerer Jan Støvring.