
- Stand
- Slotspladsen 19
- Standkort
- Se standkort her
- Branche
- Byggematerialer, Flis & Jordbehandling, Miljø & teknik
- Zone
- Gul
- Hjemmeside
- byggros.com
BG Byggros A/S udstiller på HL'25
BG Byggros støtter op om den grønne udvikling, og vi er i dag en specialiseret grossist, der udvikler og leverer en lang række systemløsninger og produkter til bygge- og anlægsbranchen. Vi er markedsledende i Skandinavien og vores løsninger og rådgivning gror i ekspertviden. Vores samarbejdspartnere er bl.a. rådgivere, entreprenører, bygherrer og videninstitutioner.
Link: dk.linkedin.com/company/byggros

Udvikling og videndeling hos BG Byggros Vi drives af innovation og fagligt samarbejde. Derfor har vi i de senere år satset stort på udvikling og testfaciliteter i huset med oprettelsen af BG Innovation Lab, der muliggør, at vi internt kan forske, udvikle og teste produkter og data hurtigt. Præmissen er, at vi opererer i et meget omskifteligt felt uden standardløsninger. Derfor er vores fokus i Innovation Lab at nærstudere vækstmedier, mikrobiologi og levende organismer og hele tiden blive klogere på, hvordan disse reagerer på miljømæssige påvirkninger.

Hvis fremtidens grønne bymiljøer skal trives og have effekt på lang sigt, er det vigtigt, at der anvendes vækstmedier, der både fordrer trivsel og vækst for beplantningen, som kan optage og tilbageholde store mængder vand, og som kan holde til byens belastning og trafik. Vi har skrevet bogen “Konstruerede vækstmedier”, der samler op på alt det, du bør vide om jordsammensætning og dets betydning for bæreevne, vækstegenskaber og regnvandshåndtering.

Et regnbed på 45 m2 og en dybde på 2 m håndterer overfladevandet fra et opland på 2.400 m2, så man undgår oversvømmelser. Regnbedet understøtter plantevæksten og muliggør opmagasinering i jordmatricen i det specialdesignede vækstmedie, som også muliggør et pumpende vandspejl. De åbne bede med vejtræer og staudebeplantning går i hele vejens bredde med en gennemgående cykelsti og er derved sammenhængende under cykelstien. En sådan installation kræver et multifunktionelt vækstmedie.

VERTICAL er et unikt facadesystem, der bygger bro mellem arkitektur og natur. Systemet er fuldt integrerbart i bygningen og erstatter den traditionelle klimaskærm, i en facadeløsning, der forener ekspertviden om plantevækst, bygningsmaterialer og design i et samlet produkt, der kommer til at lægge kursen for fremtidens byggeri. VERTICAL er et fleksibelt system til den moderne by, der stiller lige store krav til både æstetik og funktionalitet.