Udstillinger har været en del af det grønne fag næsten lige så længe det har eksisteret. Store publikumsudstillinger kendes tilbage fra 20’erne. Historien er dog noget kortere hvis begrebet snævres ind til udstillinger hvor flere leverandører samtidig viser produkter for en større gruppe fagfolk. Med denne definition hører anlægsgartnerfolkets redskabsdage og maskindemonstrationer formentligt til de første. De begyndte at tage form i begyndelsen af 60’erne da fagets mekanisering for alvor tog fart.
Have & Landskab afholdes på yderst velegnede arealer, som viser bredden i branchen – fra den rå maskinmark til planteskolernes parkprægede område over nåleskoven til de travle strøg. Desuden ligger Slagelse forholdsvis centralt i landet. Arealerne danner til dagligt danner rammerne for ZBC og Jernbjergaard er stedet hvor bl.a. anlægsgartnerne bliver uddannet.
I juni 2017 fusionerede Selandia med ZBC og SOSU Sjælland. Med cirka 7.000 årselever, en omsætning på 710 millioner, 1000 ansatte og adresser i 8 byer er ZBC, Danmarks næststørste erhvervsskole og det største gymnasium på Sjælland. Selv om ZBC er en stor skole, så er den primære mission at bevare bredden i uddannelsesudbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne, du kan læse mere om stedet her
Læs en spændende historisk artikel om den Grønne udstillinger i 30 år