Har I husket at fortælle jeres kunder og potentielle samarbejdspartner at I udstiller på HL21? Som udstiller på Have & Landskab tildeles du din helt egen profil side. Profilsiden er vigtig! Den giver gæsterne og læserne et flot overblik over hvilke udstillere de kan forvente at møde på Have & Landskab. De kan se jeres produktsortiment og se hvilke nyheder I præsenterer. Profilen vil oftest også stå øverst i en google søgning og den vil være meget velegnet at linke til fra jeres egen hjemmeside. Alle udstillere stå placeret under det område de hører til. Vores områder er: Maskinmarken, Strøget, Parken, Torvet, Skoven, Sport, Leg & Læring samt Skovhuset Vores Kategorier er: Affaldshåndtering, Arbejdstøj, Belægning, Byggematerialer, Flis & Jordbehandling, Golf & camping, Håndværk, Inventar & møbler, Leg, sport og fritid, Maskiner, konstruktion & byggeri, Maskiner, vedligehold, Miljø & energi, Miljø & teknik, Outdoor & Byrum, Planter, Skovudstyr, Transport, Uddannelse & Service, Værktøj. Find derfor jeres virksomhed på listen, tjek om det er som I ønsker, sørg for at der står de rigtige oplysninger og at linket til jeres hjemmeside er korrekt.
Alle skal vide at I deltager på Have & Landskab ! Hver eneste gang I sender en mail, kan I fortælle alle jeres kunder, kollegaer, samarbejdspartnere og konkurrenter, at virksomheden selvfølgelig vil være repræsenteret på årets Have & Landskab. Vi har udarbejdet årets Have & Landskab-signatur til jeres mail, hjemmeside, facebook – ja, overalt hvor I ønsker at benytte det. Husk derfor at benytte vores banner, logo eller signatur.
Vores app, er ikke kun til vores gæster, den er i høj grad også et værktøj til jer udstillere. I kan benytte den i forhold til de gæster som kommer til jeres stand. Alle billetter er påført en QR-kode, en kode I kan scanne med APP’en. Deres oplysninger sendes direkte til den mail I måtte ønske dem sendt til. Der er også mulighed for at skrive noter og I kan endda tilkalde hjælp via APP’en. Til alle tilmeldte udstillere sender vi en instruktion om brugen via vores nyhedsbreve.