Mad på Have & Landskab

Bliv lækkersulten - bestil din mad allerede nu

Have & Landskab samarbejder med en vifte af restauratører, cateringfolk og kaffespecialister. Derfor er du garanteret et stort og varieret udbud af mad og drikke - overalt på udstillingen! Vi har nemlig placeret bespisningen så strategisk, at du aldrig er langt fra et spisested. Find spisesteder og kaffevogne i denne OVERSIGT. STORE ELLER SMÅ BESTILLINGER? Om du er en enkel, en virksomhed eller en kommune som ønsker at bestille samlet, til flere personer og ønsker en faktura er dette naturligvis også muligt.

Guide til bestilling af mad online

 

Foodtrucks på Have & Landskab 21

 

Maskinmarken

Jakobsens Pita kreerer gourmet pitabrød & pitabowls i nordisk stil med friske grøntsager, hjemmerørte dressinger og kød der er grillet på lavasten. Lilla Ma vil servere burgers med luftige brioche boller, grillet oksekød og hjemmelavet sauce. Arhaan Thai tilbyder velsmagende og autentisk thai mad, om det er den røde karry, de stegte ris eller forårsrullerne.

Strøget

Miss Mums vil kunne byde på en autentisk madoplevelse med smagfulde flæskestegssandwich.

Parken

På Parken vil Crepes a la Cart Copenhagen stå. De vil tilbyde hjemmelavede franske mad- & søde pandekager med forskellige typer af frisk fyld.

Torvet

Ristet Rug vil servere måltider der er rige på fuldkorn og lokale råvarer. Med deres økologiske ristede smørrebrøds sandwich har de skabt en ny og moderne version af den klassike ‘højbelagte’.

Skoven

Nordic Hotdog tilbyder gourmet hotdogs med håndlavede fynske pølser fra Nørre Søby med økologisk brød fra bageriet JALM&B. Alt topping er hjemmelavet og menuen byder også på et udvalg af vegetariske & veganske retter.

Skovhuset

MexiHagen laver mexicansk mad med en opskrift der går flere generationer tilbage. De specialiserer sig i tacos, men tilbyder også quesadilla, consome, ris med bønner. 

Gorm’s Pizza er en god kombination af italiensk mad og det nordiske køkken. De skaber gastronomiske oplevelse og der er en pizza til enhver smag – og til enhver alder.

Ølvognen

Ølvognen vil være placeret på Strøget. Der bydes på et klassisk udvalg af forskellige øl såsom alm. Classic og pilsner. Desuden vil der også være et blandet sortiment af special øl fra Jacobsen. Der vil også være mulighed for at købe sodavand samt vand.

Få kaffen leveret direkte til din stand

Kaffe Klubben brygger lækker kvalitetskaffe på Have & Landskab 21. Derudover tilbyder de også at levere kaffen direkte til din stand. Du kan bestille din kaffe til levering fra kl. 08.00 så leverer vi din kaffe til din stand så tæt på din booket tid så muligt. Du kan læse mere om priser og hvordan du bestiller levering af kaffe.

Få en forsmag på de lækre flødeboller

Lad dig friste af Kjærstrup chokolade

De Bornholmske fristelser

I år vil Kjærstrup chokolade tilbyde smagfulde bornholmske lækkerier på Have og Landskab, så kig endelig forbi.
Der vil være alt fra håndlavede flødeboller med softice og topping til kvalitets is, unikke chokoladedrikke samt Svaneke øl.