Med den Grønne trepart, skal der rejses yderligere 250.000 hektar ny skov, så skov – nye som gamle –bliver nærværende i en anderledes udgave af det skovlandskab, Danmark engang var. Processen hen mod en fremtid med 250.000 hektar ny skov er på alle mulige måder at betegne som en skovlandskabelse.
Vi kender alle historien om den Grimme Ælling, og vi kender alle til kritikken af den hidtidige skovrejsnings frimærkestruktur i landskabet og de manglende landskabelige, oplevelsesmæssige og naturmæssige værdi i de mange unge skove, der i dag er 5, 10, 20, 30 eller sågar 60 gamle som Vestskoven.
Ved Naturstyrelsens tværdisciplinære skovrejsningstegnebord har vi løbende udviklet skovrejsning til at være et samlet greb i landskabet. For skovrejsning handler nemlig om meget mere end at plante træer. Men lige nøjagtig i forhold til træer har genskabelse af overfladevandets naturlige hydrologi i samspil med tilplantnings- og tilgronings mosaikker potentiale for at understøtte CO2 fangst, biodiversitet, og oplevelser, så alle udviklingsfaser bliver meningsfulde, udtryksfulde og fulde af liv.
Anders Busse Nielsen (Naturstyrrelsen)