De nye skove og klimaet

Plantning af skov ses som et af de vigtigste midler til at binde CO2, beskytte grundvandet, give tømmer og træ der kan bruges som alternativ til cement, stål, olie og energi, og på sigt give mere biodiversitet. Men skovene er også udfordret af de hastige klimaændringer med ekstreme klimahændelser og nye skadevoldere.

Spørgsmålet er i den forbindelse, hvordan vi sikrer os, at vi planter træarter og frøkilder, der er modstandsdygtige i forhold til ekstreme klimaændringer og nye skadevoldere og har et tilstrækkeligt genetisk potentiale til at kunne tilpasse sig klimaekstremer.

Oplægget vil forsøge at give en status for, hvad vi ved om klimarespons og modstandsdygtighed i forhold til klimaekstremer og skadevoldere og tilpasningspotentiale for de skovtræarter, vi bruger i dag, muligheder og risici ved at bruge assisteret migration og nye alternative skovtræarter.

Jon Kehlet Hansen (IGN- KU)

Tidspunkt

Torsdag den 4. September
kl. 10:30 - 11:00

Lokation

Slotsladen - Slotspladsen

Tema

Træer & Planter