STIGA løfter sløret for næste års store nyheder på Have & Landskab
Batteridrevet fremtid: STIGA lancerer ePark Pro, næste generation af robotter med intelligent kamera og en ny storarealsrobot.

På Have & Landskab 2025 inviterer STIGA til en forsmag på fremtidens grønne vedligehold – drevet af intelligente løsninger, batteriteknologi i topklasse og en stærk bæredygtig vision. Med tre markante nyheder: ePark Pro, kabelfrie robotplæneklippere med intelligent kamera, og en ny storarealsrobot til professionel brug, er STIGA med til at sætte nye standarder for den moderne havepleje.
ePark Pro – ikonisk frontklipper, nu 100% elektrisk
På 50-års jubilæet for STIGA Park lanceres ePark Pro – den første fuldelektriske frontklipper i serien. Her får brugeren en maskine med:
- Elektrisk drivlinje og intelligent styring
- Digitalt display og ergonomisk brugergrænseflade
- Stillegående, emissionsfri drift uden kompromis med kraft
- Nyt fleksibelt ePower Pro batterisystem
ePark Pro kombinerer den klassiske STIGA-kvalitet med fremtidens teknologi og er ideel til både private og professionelle, der ønsker komfort, præcision og miljøvenlig drift – året rundt.

Nomineret til Have & Landskabs innovationspris i kategorien Verdensnyhed
Avancerede robotter – nu med intelligent kamera
STIGAs nye generation af kabelfrie robotplæneklippere byder på markante teknologiske fremskridt. For første gang introduceres et integreret intelligent kamera, som arbejder sammen med:
- GPS-baseret RTK-navigation
- STIGAs patenterede Active Guidance System (AGS)
- Avancerede sensorer til forhindrings- og afstandsregistrering
Tilsammen leverer systemet høj præcision, sikkerhed og dækning – helt uden behov for afgrænsningskabler eller eksterne antenner. Robotterne er selvstændige, intelligente og tilpasser sig dynamisk til både plænens udformning og omgivelsernes signalforhold.
Storarealsrobot – autonom kraft til store grønne arealer

Som en del af STIGAs fremtidssikrede sortiment vises også en helt ny kabelfri robot til meget store arealer. Denne model er målrettet parkforvaltning, kommuner og grønne fagfolk, og tilbyder:
- Fuldt autonom drift
- Intelligent kamera og komplette sensorpakker
- Ubegrænset klippekapacitet og høj driftseffektivitet
Den store robot er et oplagt alternativ til traditionelle, benzindrevne storformatmaskiner – og giver umiddelbare fordele som støjsvag klipning, lavt vedligehold og nul emission.
Nomineret til Have & Landskabs innovationspris i kategorien Verdensnyhed
ePowerPro – batteriet bag fremtiden
Fælles for hele STIGAs nye produktlinje er den nyudviklede ePowerPro-batteriteknologi. Batterisystemet er resultatet af årelang innovation og er bygget til at levere:
- Lang driftstid og hurtig opladning
- Modulopbygning med fleksibel kapacitet
- Lang levetid med optimeret celleudnyttelse
Uanset om det er til en robot, en frontklipper eller en anden professionel maskine, sikrer ePowerPro en kompromisløs ydeevne – og fremmer overgangen til en mere bæredygtig fremtid inden for have- og parkpleje.
Oplev STIGA live på Have & Landskab 2025

På STIGAs stand Engen A88 vil du være blandt de allerførste til at blive præsenteret for de spændende 2026 nyheder og få inspiration til, hvordan elektrificeret og intelligent teknologi kan gøre grøn vedligehold nemmere, grønnere og mere effektiv. På standen kan du deltage i konkurrencer og møde eksperter og repræsentanter fra STIGA-teamet.
Besøg STIGAs stand
Have & Landskab 2025
Ledreborg Slot, Ledreborg Alle 2, 4320 Lejre
Stand: Engen A88
Pressekontakt:
Rune Silberg
Marketing Manager
- +45 43 43 77 66
- +45 44 14 48 67