“3-30-300” – Overvær stor workshop for kommuner på HL23

Overvær stor workshop for kommuner på HL23

rofessor Cecil Konijnendijk har udviklet tommelfingerreglen 3-30-300 og kommer til Have & Landskab torsdag den 31. august for at afholde en stor workshop om konceptet og bynatur generelt sammen med fire danske kommuner.

Få inspiration og konkrete metoder til flere træer og mere bynatur, når professor Cecil Konijnendijk sætter fire danske kommuner stævne med konceptet ”3-30-300” som udgangspunkt. (OBS! Det er gratis at deltage i workshoppen men der skal bookes billet – gør det HER)

En borger skal kunne se tre træer ud ad vinduet, byen skal have 30% kronedække, og alle borgere skal maksimalt gå 300 meter for at komme til nærmeste grønne område. Det er grundtanken i tommelfingerreglen 3-30-300, der nu bliver omdrejningspunkt for en stor workshop på Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche – Have & Landskab.

Her vil konceptets ophavsmand, professor i Urban Forestry ved University of British Columbia og direktør for Nature Based Solutions Institute i Barcelona, Cecil Konijnendijk, præsentere, hvorfor reglen er blevet populær i så mange forskellige lande, og hvordan man som dansk planlægger eller forvalter kan bruge 3-30-300.

”Vi ved, at det er sundt at have udsigt til natur, og der er især meget forskning på fordelen ved kronedække i byen og kort afstand til grønne områder. 3-30-300 kan bruges både til at formidle behovet for træer og bynatur til politikere og borgere, men også mere praktisk i planlægningen og i udarbejdelsen af visioner,” siger Cecil Konijnendijk, der glæder sig til at præsentere 3-30-300 og høre de danske kommuners erfaringer med arbejdet for mere natur og træer i byerne.

Workshoppen finder sted torsdag den 31. august klokken 09:15 til 12.30. Ud over Cecil Konijnendijk deltager de danske kommuner Aarhus, Gladsaxe, Hjørring og Kolding kommuner i workshoppen ”3-30-300” på Have & Landskab.

Aarhus Kommune skal plante 10.000 træer inden 2025. En af metoderne er at ensrette gader og tilplante de frigjorte arealer – uden at miste p-pladser. Her fotos fra Gerlachsgade

Aarhus: Få flere træer og behold din parkeringsplads

Selvom 3-30-300 ikke er velkendt herhjemme, er arbejdet for at sikre flere træer i byerne dog i fuld gang i de fleste kommuner. Det gælder blandt andet i Aarhus Kommune, hvor projektleder i kommunens Teknik & Miljø-forvaltning, Hanne Lund Steffensen, fortæller, at det kræver lang tids vedholdenhed at lykkes med at få ændret indstillingen til træer.

”Der blev sat et mål i Aarhus Kommune i 2017 om at få plantet 10.000 bytræer inden 2025. Det satte gang i processen, for før var det bare vores lille, grønne afdeling, der forsøgte at få plantet træer. Men dét med at få det indarbejdet i andre afdelingers målsætninger er først ved at lykkes nu. Så det tager tid. Men jeg vil sige, at det kan noget at sætte et konkret talmæssigt mål, som er meget nemt at forstå,” siger Hanne Lund Steffensen, der glæder sig til at lære mere om 3-30-300.

Et af de tiltag, som har været vellykket i Aarhus, er at ensrette gader og så plante træer i ordentlige plantehuller på den frigjorte plads.

”Og det sker uden at vi må sløjfe nogle parkeringspladser, for der er meget ledig asfalt, når man først får øjnene op for det, og tænker smartere omkring skråparkering og lignende. Og når man kan fortælle borgerne, at de både kan beholde deres parkeringsplads og samtidig få flere træer, er det meget lettere at få alle med,” pointerer hun.

Kolding Kommunes træstrategi hjælper til at bevare og udvide trækapitalen. Næste skridt er at indarbejdet tommelfingerreglen 3-30-300 i den kommende Bynaturplan. Foto: Kolding Kommune

Kolding: Succes med træstrategi og 3-30-300 i bynaturplanen

Strategisk, grøn planlægger hos Kolding Kommunes By- og Udviklingsforvaltning, Henrik A. Nonnegård, kommer til workshop på Have & Landskab med ét overordnet budskab: Det er nu der skal handles ude i kommunerne for at sikre trækapital og en forbedret bynatur.

”Det er vigtigt, at politikerne og kommunerne generelt ikke glemmer udviklingen af træ-kapitalen, når de taler om de kommende års udvikling af bynaturen. Der er så meget fokus på biodiversitet og bynatur, at det kan synes overflødigt med en træstrategi. Har man ikke har arbejdet aktivt med at sikre udviklingen af trækapitalen i kommunerne og kan præsentere politikerne for nøjagtige oplysninger og gode faglige argumenter, bliver det svært at bevare og udvikle trækapitalen, så den bliver en aktiv del af planlægningen af bynaturen”, fastslår Henrik A. Nonnegård, der vil præsentere Kolding Kommunes tilgang til at implementere og anvende en træstrategi.

Samtidig er Henrik Nonnegård meget positiv overfor Cecils Konijnendijks arbejde med 3-30-300-reglen, som Kolding Kommune vil søge at tage med i det nuværende arbejde med kommunens kommende bynaturplan.

”Vi kan bruge 3-30-300 til at sætte nogle konkrete mål – både politisk men også i vores afdeling. Og så er den et super godt værktøj rent kommunikativt.  Det er en regel der tapper direkte ind flere vigtige ting vi arbejder aktivt med i Kolding Kommune: her tænker jeg specielt på relationen mellem det grønne og vores borgers sundhed samtidig med at den kan være med til at løse en del af de udfordringer vi søger løst i de DK2020-klimahandleplaner, som kommunerne har udarbejdet. Så på den måde passer konceptet rigtigt godt til mange af de ting, som vi allerede er i gang med,” siger Henrik A. Nonnegård.

Gladsaxe Kommune hæver trækapitalen med 1% om året og har analyseret, hvor langt borgerne har til grønne områder, og hvor der er potentiale for mere bynatur. Foto: Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune: Det administrative grundlag er essentielt

Også Gladsaxe Kommune kommer uden det store kendskab til 3-30-300 men med mange gode erfaringer fra de seneste år, fortæller landskabsarkitekt i Byplan og Landskab i Gladsaxe Kommunes By- og Miljøforvaltning, Steen Himmer.

”Trods pladsmangel har vi heldigvis politisk opbakning og gode forudsætninger her i kommunen. Men jeg tror ikke, at vi lever op til 3-30-300, selvom vi har stort fokus på træerne og en målsætning om at øge trækapitalen med 1% om året. Vi har megen lav bebyggelse, så jeg vil vurdere, at langt de fleste borgere kan se tre træer ud ad vinduerne, men vores analyser viser også, at den del borgere har længere end 400 meter til det nærmeste grønne område,” forklarer han.

Gladsaxe Kommune har nemlig foretaget en række grundige analyser med registreringer af kommunens grønne områder og parker, borgernes afstand til grønne områder, og hvor der er potentialer for mere bynatur. Analyserne indgår i det politisk vedtagne, strategiske grundlag ”Vores grønne Gladsaxe” fra 2018. Med den i hånden er mange af udfordringerne som grøn forvalter lettere, ifølge Steen Himmer.

”Når man som forvalter arbejder med træer, vil jeg sige, at det mest imponerende er det administrative grundlag for vores træpolitik. Det gør det operationelle arbejde meget nemmere, når man har klare aftaler som er politisk godkendt. Eksempelvis når man går i dialog med borgerne og ved, at man har sit på det tørre,” pointerer han.

I Hjørring Kommune kan borgerne få tinglyst deres gamle træer som bevaringsværdige, og de bevaringsværdige træer bliver også indskrevet i lokalplanen. Foto: Hjørring Kommune

Hjørring Kommune: Bevaringsværdige træer tinglyst og i lokalplanen

Hjørring Kommune har for længst sat sig selv på natur-landkortet med Naturmødet, www.naturkommunen.dk og udbredelsen af Vild med vilje-konceptet. Alligevel glæder skov- og landskabsingeniør i kommunens Park og Vej-afdeling, Lars Vandkjær sig til at høre, hvad Cecil Konijnendijk og de andre kommuner har af tilgang til træer i byen.

”Vi sidder jo med de samme problematikker overalt i landet, så det bliver godt at komme og lære af andres erfaringer,” siger han.

I Hjørring Kommune har man åbnet for at få tinglyst sine gamle træer som bevaringsværdige og gør desuden en stor indsats for at gå i dialog med borgerne omkring kommunens træer, fortæller Lars Vandkjær.

”Folk har fået en bedre forståelse for natur. Det gælder både behovet for mere plads til naturen men også vores bevægelse i retning af vildere natur i byerne. Og vi har også lokalplaner, hvor private træers bevaring er indskrevet. Men vi havner stadig i situationer, hvor vi er nødt til at gå i tæt dialog med borgere, om kommunale træer der skygger på terrassen eller kaster frugt på biler og lignende. Men der er jo ofte andre løsninger end at fælde, og når træerne først er blevet store og gamle, vil folk slet ikke af med dem. Så det handler om at få træerne til at overleve ”mellemfasen”,” siger Lars Vandkjær og understreger, at arbejdet med at sikre store gamle træer i kommunen også betyder en tæt dialog med andre afdelinger, for det hjælper ikke, at et gammelt træ er indskrevet som bevaringsværdigt i lokalplanen, hvis en entreprenør graver én meter fra stammen.

Husk også Fagligt Forum

Foruden workshoppen torsdag den 31. august afholder Cecil Konijnendijk et oplæg om 3-30-300 på Have & Landskabs serie af faglige minikurser – Fagligt Forum. Det sker fredag den 1. september.

Det endelige program – der klæder dig på med fagfolks viden om alt fra biodiversitet og vækstjord til spiselige planter og beregning af parkers værdi i kroner og øre  – er snart klar, så hold øje med hjemmesiden og på vores sociale medier.

Find programmet her: https://www.haveoglandskab.dk/hl-aktiviteter/fagligt-forum/