Ny HL-udstiller klar til at opgradere hverdagens maskinpark

Ny HL-udstiller klar til at opgradere hverdagens maskinpark

Oplev den splinternye M-Trac: En 100 % elektrisk walk-behind maskine, som kan udstyres med et væld af redskaber. Derfor bør de indkøbsansvarlige i landets boligselskaber, kommuner og anlægsgartnervirksomheder lægge vejen forbi Matadors stand

I en presset hverdag gælder det om at slå flere fluer med ét smæk, og dét er netop grunden til at Matador BV til august er klar til at udstille hele den hollandske Matador-produktlinje på Have & Landskab for første gang nogensinde. Virksomheden kommer med hele sortimentet af elektriske og ergonomiske trillebører og ladvogne og ikke mindst den splinternye M-Trac: En 100 % elektrisk walk-behind maskine, som kan udstyres med et væld af redskaber. Derfor bør de indkøbsansvarlige i landets boligselskaber, kommuner og anlægsgartnervirksomheder lægge vejen forbi Matadors stand, pointerer Rasmus Villads Andersen, der er eneforhandler af Matador i Danmark.

”Der er stadig mange, som bruger en hel vifte af maskiner til at vedligeholde stiarealer, mindre pladser og arealer som er svært fremkommelige. Vi står klar til at præsentere en fuldelektrisk maskine, der kan komme ind overalt, som kan være bag i en almindelig varebil, og hvor du har hele paletten af Lipco-redskaber tilrådighed. Så sparer du både på arbejdstid, indkøb, reparation, pladsforbrug og ikke mindst CO2-regnskabet,” forklarer Rasmus Villads Andersen.

Det er dog ikke kun den elektriske, multi-funktionelle M-Trac, der kommer til at hæve øjenbryn på Matadors stand. Rasmus Villads Andersen glæder sig også til at vise serien af både ergonomiske trillebøre, hvoraf mange også har elektrisk hjælpemotor.

”Det er voldsomme mængder jord og materiale, som håndværkerne flytter rundt på hver eneste dag. Og selv med de bedste trillebøre på markedet, bliver du udfordret på fysikken. Vi er klar med produkter som har elektrisk hjælpemotor, der selv lader op og tager den tungeste del af læsset, og har optimeret ergonomien med håndtagene,” siger Rasmus Villads Andersen, som selv har arbejdet i tømmerhandel og kender til hverdagens udfordringer. Ikke mindst i forhold til bæredygtighed.

“Det er voldsomme mængder jord og materiale, som håndværkerne flytter rundt på hver eneste dag. Og selv med de bedste trillebøre på markedet, bliver du udfordret på fysikken. Vi er klar med produkter som har elektrisk hjælpemotor, der selv lader op og tager den tungeste del af læsset, og har optimeret ergonomien med håndtagene,” siger Matador-forhandler Rasmus Villads Andersen

”Det er jo nærmere reglen end undtagelsen, at folk bare smider trillebøren ud og køber en nu, når den punkterer eller bliver løs i håndtagene. Her er det vores filosofi, at vi hellere vil sælge én trillebør i høj kvalitet end at sælge en dårlig tre gange. Jeg tror, at flere og flere deler intentionen om at spare på ressourcerne og købe noget ordentligt én gang for alle, og så mener jeg, at man bør kigge nærmere på vores serie, som bl.a. har en fuldsvejset ramme, pulverlakering og punktérfri dæk,” forklarer han.

Sponserer DM i anlægsgartneri

Men én ting er fine ord og salgsbrochurer. Noget helt andet er, når udstyret skal bruges i virkeligheden. Her er Rasmus Villads Andersen klar til at lade Matador-produkterne teste live på HL21 af fremtidens fagfolk – nemlig deltagerne i Danmarksmesterskabet i anlægsgartnere, som bliver afholdt på sommerens store fagudstilling.

”Det bliver fedt at se landets bedste anlægsgartnerelever dyste om mesterskabet. Jeg regner med at de kommer til at teste vores trillebøre til det yderste, og det er netop derfor, vi har stillet en ”Easy-Rider” Mørtelbør med vores ekstra brede punkterfri hjul til rådighed til hvert af de fem hold,” siger Rasmus Villads Andersen.

Matador udstiller på stand nummer B19 på Maskinmarken, hvor der også vil være en testbane, hvor udstillingens gæster selv kan prøve kræfter med kvalitetsprodukterne.

Have & Landskab afholdes på ZBC Jernbjerggaards arealer i Slagelse den 25. til 27. august 2021.