Erenfred Pedersen A/S præsenterer nye agenturer på HL19
På HL19 kan besøgende glæde sig til at se og høre om nyheder hos Erenfred Pedersen A/S. EP kan bl.a. introducere en nye serie af vakuumløftere fra hollandske Hamevac, minilarvebåndsdumpere fra italienske C&F og desuden har vi dansk premiere på den nye 8 tons gravemaskine fra Japanske Kobelco. Kom forbi stand B074, hvor EP står klar til en god snak om maskiner og løsninger.
Nyt hollandsk agentur på innovative og kompakte vakuumløftere
Erenfred Pedersen A/S og hollandske Hamevac Vacuûmtechneik har indgået et nyt samarbejde af vakuumløftere under navnet Hamevac. Kunder vil fremadrettet kunne finde produktserien som omfatter innovative og kompakte vakuumsugere af høj kvalitet til bygge- og anlægsbranchen. Vakuumsugerne kan anvendes til alle løfteopgaver inden for beton og jern og er kompatible med alle former for maskiner. Maskinerne er enten manuelle eller maskinbårne. Vi vil fremvise de nye vakuumløftere på vores stand til HL19.
Læs mere om Hamevac Vakuumløfter VTH-150-BL HER.
C&F minidumpere til det danske marked
På standen kan besøgende også opleve en af de nye C&F minidumpere, som netop er blevet introduceret til det danske marked. Sortimentet omfatter seks modeller af robuste og stærke larvebåndsdumpere med en kapacitet fra små 450 kg og helt op til 1.500 kg. Med et bredt udvalg af forskelligt udstyr er der mulighed for at sammensætte sin egen minidumper efter behov.
Læs mere om C&F T85 Motorbør HER.
Ny 8 ton gravemaskine fra Kobelco med kabine i absolut topklasse
Kobelco har lanceret en ny 8 ton model på markedet modellen SK85MSR-7 med helt ny kabine med forbedret førerkomfort.
Kabinen har fået et helt nyt design med en ny indretning. Som standard er den udstyret med aircondision med forbedret varme og luftcirkulation. Det luftaffjedrede sæde kan indstilles variabelt i forhold til benpladsen, hvilket gør det nemmere at komme ind og ud af maskinen for operatøren. Med LED lamper og side/bak kamera som kan justeres er operatørens udsyn markant forbedret. Disse nyudviklinger sammen med helt nye parallelle vinduesviskere er med til at øge sikkerheden omkring maskinen. Der kan endvidere tilkobles smartphone via bluetooth og meget mere. Selv kopholder til kaffen er der tænkt på.
Læs mere om Kobelco SK85 MSR-7, Gravemaskine HER.
Dykpumper til mange forskellige behov
WEDA dykpumper fra Atlas Copco er et fuldt sortiment med dykpumper til ethvert behov.
De små dykpumper f.eks. WEDA 04, 10 og 30 er effektive til dræning af byggepladser, kældre, grøfter og lignende. De store modeller WEDA 50 op til WEDA 100 er ideelle under bl.a. konstruktionsarbejde og udgravningsopgaver mm. Alle modeller, store som små, er nemme at flytte på, effektive og økonomiske at bruge. Dykpumpens robuste design er lavet til at stå imod i forskellige vejrforhold.
Kom forbi EP’s stand og få en god snak om mulighederne. Se den fulde udstilling af maskiner og produkter fra agenturer hos Erenfred Pedersen A/S på STAND B074.