Den foranderlige legeplads
Er områdets børn og unge vokset fra legepladsredskaberne eller er ønsket en ny og mere bæredygtig legeplads? Det nye Click & Play er en svanemærket og miljørigtig løsning, der giver dig mulighed for at skabe en fleksibel legeplads.
En tidligere velbesøgt legeplads kan opleve at miste sin popularitet på relativt kort tid, hvis målgruppen forsvinder, f.eks. som følge af en demografisk udvikling. Samtidigt er det ofte omkostningsfuldt at investere i en hel ny legeplads og de gamle legeredskaber ender som regel med at blive kasseret uden genanvendelsesværdi.
Løsningen på problemstillingen er vores svanemærkede og miljøvenlige legepladssystem Click & Play. Denne innovative løsning gør det muligt at udskifte legeredskaber og skabe følelsen af en helt ny legeplads, med minimale omkostninger til følge. Legepladsen får mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med behovene hos målgruppen og fortsætte med at fange deres interesse.
Vælg, click, klar!
Click and Play bygger på et avanceret monteringssystem, som består af moduler i faste udformninger med gennemgående forankringsplaceringer. Når først modulerne er anlagt kan legepladsredskaberne monteres og udskiftes med ét enkelt klik. Derfor er det ikke nødvendigt at skifte belægning når legeredskaberne skal skiftes ud, da modulernes udformning tager højde for sikkerhedszonerne for forskellige legeredskaber.
En bæredygtig legeplads uden udløbsdato
Med vores bæredygtige Click & Play legeløsning, kan eksisterende legeredskaber nemt og hurtigt udskiftes med nye. Vi monterer det nye redskab på den eksisterende overflade, og samtidigt får de brugte legeredskaber et nyt liv et andet sted. På den måde bidrager vi også til en cirkulær økonomi, hvor målet er, at alt bliver 100 % genanvendeligt.
Alle legeredskaber fra Click & Play er desuden driftsvenlige, vandalsikre og lavet af genanvendeligt rustfrit stål, hvilket resulterer i en minimal indvirkning på miljøet.
Alle legeredskaber fra Click & Play er svanemærkede, og er blevet vurderet ud fra skrappe miljøkrav om råvarer, produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering.
CADOs filosofi
Når vi i CADO designer løsninger til fremtidens legepladser, har vi altid fokus på vores grundværdier: bæredygtighed, innovation og troværdighed. Vi vil gennem vores produktion og levering af unikke produkter gøre en forskel og skabe harmoni og balance, med respekt for vores kommende generationer.
Mød os på stand F008
På årets Have & Landskab 2019 præsenterer vi flere forskellige legeløsninger, hvor du blandt andet kan opleve vores Click & Play system.
Er du også interesseret i fremtidens legepladser? Så kom gerne forbi vores stand og tal med vores dygtige team af specialister, landskabsarkitekter, og designere.
Du kan også besøge os på www.cado.dk eller ringe til os på vores hovednummer 70 22 26 28.
Vi er klar til at hjælpe og skabe endnu mere leg og bevægelse!
Om CADO
CADO forhandler legeredskaber, multibaner, vandleg, udendørs fitness m.m. fra flere af Europas førende producenter. Vi har fokus på at hjælpe kunden fra idé til virkelighed gennem et enestående produktsortiment og rådgivning gennem mange års erfaring i branchen.