STIHL på HL19: Verdens første og eneste motorsav med elektronisk brændstofindsprøjtning

Svenske Skogsforum kalder MS 500i for en game changer med forklaringen ”i klasse med professionelle save på 60-kubik, men med en effekt som motorsavene i 90-kubikklassen”

STIHL på HL19: Verdens første og eneste motorsav med elektronisk brændstofindsprøjtning

(Hent fotos i høj opløsning og den oprindelige pressemeddelelse HER)

Årets største nyhed fra STIHL er uden tvivl den kraftfulde motorsav MS 500i, som nu er
tilgængelig hos STIHLs autoriserede forhandlere. Den er intet mindre end en
verdenssensation.

Kom forbi STIHL standen på Have & Landskab og se demonstration af MS 500i hver dag kl. 10, 13 og 15.

MS 500i er en unik motorsav takket være den innovative funktion med elektronisk
brændstofindsprøjtning, hvor brændstoffet sprøjtes direkte til krumtaphuset via en ventil i
stedet for en karburator eller tændingsmodul. Brændstofdosering beregnes af flere
sensorer, der styrer tryk og temperatur. Teknologien betyder, at motorsaven får en yderst
kraftfuld ydeevne lige fra koldstart, og savkæden accelererer fra 0 til 100 km/t på bare
0,25 sekunder. Utrolig nem startprocedure – pump på brændstofpumpen og træk i
startsnoren.

På trods af sin kraft, er MS 500i en letvægtskonstruktion med ergonomisk design for at
sikre nem betjening – og så er den desuden udstyret med et letvægtsværd. Integrerede
møtrikker på kædedrevsdækslet gør det let at skifte kæden.
MS 500i er en motorsav, der er udviklet specielt til professionelt skovbrug og kræsne
brugere.

På trods af sin kraft, er MS 500i en letvægtskonstruktion med ergonomisk design for at sikre nem betjening

”Foruden en innovativ teknologi og et topmoderne design, har MS 500i det bedste
vægt/effekt-forhold på markedet med 1,24 kg/kW. Dette lave tal er unikt i alle kategorier af
motorsave,” forklarer René Gjølander, der er teknisk chef hos STIHL i Danmark. Han
fortsætter: ”Det er første gang, at vi har en venteliste på flere hundrede professionelle
kunder til en ny maskine. Vores første leverance på det nordiske marked var hurtigt
udsolgt, men nu er der igen maskiner ude hos STIHLs autoriserede forhandlere.”

Både branchemedier og professionelle brugere har øst masser af superlativer ud over MS
500i. Svenske Skogsforum kalder MS 500i for en game changer med forklaringen ”i klasse
med professionelle save på 60-kubik, men med en effekt som motorsavene i 90-
kubikklassen” Over 300.000 har set Skogsforums test af MS 500i på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=yoNyZEjX2bs

Lignende udtalelser fremgår af anmeldelsen på YouTube-fænomenet Swedish
Homesteads. Landbrugsparret Simeon og Alexandra Fuchs har siden starten for tre år
siden tiltrukket over 12 millioner besøgende, der er interesserede i, hvordan det er at bo på
en svensk gård. Videoen, hvor Simeon Fuchs tester STIHLs nye motorsav, er blevet vist
knap ½ million gange: https://www.youtube.com/watch?v=vQ7o5uur8ac

MS 500i
Motor: 2-MIX med indsprøjtning
Cylindervolumen 79,2 cc
Effekt: 5,0 kW
Vægt: 6,2 kg
Vægt med skæreudstyr: 7,8 kg
Lydtryksniveau: 107 [dB(A)]
Lydeffektniveau: 119 [dB(A)]
Vibration højre/venstre: 4,5/3,8 m/s2