Have & Landskab ’17 viser vejen med innovativ barklægning

Have & Landskab ’17 viser vejen med innovativ barklægning

Der er lagt jernplader på stierne på Have & Landskab ’17 for at sikre stierne mod dårligt vejr. Desværre er jernplader ikke særligt rare at gå på i timevis. Derfor bliver mere end 2 kilometer stier netop nu dækket med revet bark i et 7-10 centimeter tykt lag det sker med en metode, som ikke er set før.

Et par lyse hoveder blandt Have & Landskabs mandskab var nemlig trætte af, at det revne bark skulle bringes ud med gummiged, hvorefter 3-4 mand gik rev bunken ud på stien. Derefter ventede de på, at gummigeden kom tilbage med et nyt læs. Det var besværligt og langsomt!

Så i stedet forsøgte de noget nyt: At fylde en møgspreder med revet bark, sætte den bag en traktor og køre afsted. Møgsprederen kan have op mod 9 m3 revet bark med, og målet var, at den skulle kunne lægge det ud i den ønskede tykkelse på 7-10 centimeter.

SE EN VIDEO AF METODEN HER

Og vi kan godt afsløre, at forsøget gik over al forventning. Nu kan turen klares af 1-2 mand – altså en relativt stor arbejdsoptimering.

Når sensommeren kommer, og du slentrer afsted på Have & Landskabs behagelige og tørre stier, kan du altså sende en kærlig tanke til møgsprederen, og ikke mindst makkerparret Steffen Mortensen og Anders Møller Jensen