Ladcykler til grøn drift: Laplandar gør det nemmere at transportere værktøj og materialer i terræn og tætte bymiljøer

Hvordan flytter man nemt og effektivt redskaber, planter, affald og materialer gennem parker, kirkegårde og grønne anlæg – uden at spilde tid på adgangsbegrænsninger og parkeringspladser? Det spørgsmål besvarer Laplandar med sin professionelle, eldrevne ladcykel: L-250.
Bygget til anlægsgartnere og grønne fagfolk
L-250 er udviklet specifikt til professionelle brugere, der arbejder udendørs og ofte i områder, hvor biler ikke kan komme frem. Cyklen har et robust baglad, der kan konfigureres med specialbyggede kasser, flatbeds eller åbne rammer – tilpasset netop det værktøj og udstyr, man bruger i grøn drift.
”Vi ser en stigende efterspørgsel fra kommuner, gartnerier og landskabsplejere, som har brug for fleksible, støjsvage og grønne transportløsninger,” fortæller Michael Wassmann Karlsen, CCO & COO i Laplandar. ”Med L-250 kan man få en eldreven arbejdsplatform, der kombinerer høj nyttelast, stabilitet og lav TCO.”
Dokumenteret kvalitet og lav totalomkostning

L-250 er CE-mærket og produceret i Europa under ISO9001. Den har plads til EU-palle og klarer op til 250 kg last – og det modulopbyggede lad gør det muligt at tilpasse hver cykel til den enkelte brugers behov. Driften er enkel og sikker, og batterierne kan udskiftes uden værktøj. Flere kommuner og virksomheder bruger i dag L-250 som led i deres grønne omstilling.
Se løsningen på Have & Landskab 2025
Laplandar deltager som udstiller på Have & Landskab 3.-5. september og viser blandt andet deres nyeste ladkasser udviklet til grøn drift. Her kan man få en demo, se cyklen i praksis og høre mere om serviceaftaler og skræddersyede løsninger.
Kontakt og pressebilleder
Michael Wassmann Karlsen
CCO & COO, Laplandar
michael@laplandar.com | +45 2780 8188
www.laplandar.com