Have & Landskab kaster lys over alle kirkegårdens udfordringer

Have & Landskab kaster lys over alle kirkegårdens udfordringer

De traditionelle kirkegårdsanlæg med perlegrus og klippede, lave hække kræver mange ressourcer at vedligeholde og flere og flere borgere ønsker et større naturpræg på kirkegården. De mange udfordringer bliver du klogere på til Have & Landskab på Ledreborg Slot den 3. til 5. september. Foto: Tilde Tvedt

Hele paletten af produkter og løsninger til kirkegården står klar på Have & Landskab, når portene bliver slået op på Ledreborg Slot den 3. til 5. september til Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche.

I Marie Haven, som du finder på Tårn Alléen, har et udvalg af kirkegårdsleverandører desuden taget plads. Og følger man skiltenes kirkegårdsikoner, vil man finde flere end 30 leverandører fordelt rundt på hele udstillingsarealet.

Samtidig kan også den faglige indsigt få en solid, gratis opgradering. Udstillingens minikurser på Fagligt Forum har nemlig hele 11 oplæg, der henvender sig direkte til kirkegårdsfolket, fortæller landskabsarkitekt og tovholder på Have & Landskabs kirkegårdstema, Tilde Tvedt.

”Plejer er død, når det gælder kirkegården. Derfor har vi sammensat et program, der kan hjælpe landets gravere, kirkegårdsledere og menighedsråd, som står midt i en brydningstid. De fleste kirkegårde har meget ledig plads og betjener borgere, som i disse tider ændrer både begravelsesmønster og den måde, de bruger kirkegården på. Vi har desuden oplæg, som ser på den grønne omstilling fra det menneskelige perspektiv, for det er os mennesker, som skal drive udviklingen og kunne se os selv i den. Det kræver blik for, at mange kan føle sig overvældet af udfordringen,” siger Tilde Tvedt og fortæller, at der også vil være to faglige rundvisninger på Ledreborg Skovbegravelsesplads, hvor man kan blive klogere på udfordringerne og blive inspireret til ens eget arbejde.

Se hele programmet på www.haveoglandskab.dk/program

Kirkegården som skov og natur

Private skovbegravelsespladser vinder frem, og en af dem ligger ved Ledreborg Slot. Her kan alle mod betaling kan få en urne sat ned i et særligt område i Lille Knapsø Bakke Skov. På HL25 har du mulighed for at se området og høre om forhistorie, etablering og drift. Godsejer John Munro viser rundt på begravelsespladsen. Foto: Ledreborg Gods

Netop ønsket om at blive begravet i skoven bliver mere og mere udbredt, og derfor kan man også opleve oplægget ”Inspiration til at indpasse skov og natur på kirkegården” af graver Leif Christensen fra Vester Hassing Kirkegård og kirkegårdsleder hos Holstebro Kirkegårde, Michael Smidemann.

”Vi har tidligere i år fået ”udsolgt” på vores begravelsesplads i den høje bøgeskov. Nu omdanner vi et ubrugt areal til et lidt mere parkagtigt område med lav skov af hvidblomstrende træer såsom mirabel eller kræge med slåede gangstier i det høje græs. Her bliver der også skovbegravelsesplads, for det virker som om, at ønsket om at blive begravet i skoven er kommet for at blive,” fortæller Michael Smidemann, der understreger, at løsningen både kan være æstetisk, brugervenlig og en økonomisk fordel for kirkegården på samme tid.

Han fortæller at oplægget bliver praksisnært og henvendt til gravere og kirkegårdsleder, som enten står overfor eller midt i udfordringen med at imødekomme ønsket om flere skovbegravelsespladser.

Frodige fællesanlæg med Mindelanterner

Inspiration til planter og nye typer af arealer på kirkegården kan gravere og kirkegårdsleder også få på standen hos MOOS LAND-SKABER. Her vil man kunne få rådgivning og opleve, hvordan en plantesammensætning med frodig bund kan fungere i et fællesanlæg, centreret omkring den Mindelanterne, som landskabsarkitekt Signe Moos har designet og udviklet.

Foto fra fællesanlæg med mindelanterne på Lintrup Kirkegaard. Foto: MOOS LANDSKABER

”Ritualet at tænde et lys til minde om en afdød kan måske også bringe lys i sorgen, og her er lanternen et stemningsfuldt og roligt omdrejningspunkt. Og vi glæder os til at vise et bud på plantesammensætningen i et frodigt fællesanlæg, for det kan virkelig medvirke til at givet et område på kirkegården karakter. Man kan skabe en bund af stauder og græsser uden hække og al gruset, og vi vil gerne hjælpe folk til at skabe frodighed på kirkegården,” fortæller Signe Moos, der sandsynligvis repræsenterer den eneste landskabsarkitektvirksomhed, som har stand på Have & Landskab. Hun er dog ikke i tvivl om, at det er vigtigt at være til stede.

”Der rejser sig så mange spørgsmål, når man vil skabe noget, som både er æstetisk og driftsvenligt. Hvad med prisen? Hvordan er udtrykket om vinteren? Derfor udstillede vi også på sidste Have & Landskab og blev helt blæst bagover af interessen og havde både menighedsråd, gravere og kirkegårdsledere på besøg. Kirkegårdene efterspørger i høj grad på fornyelse, og det kræver, at vi taler med hinanden,” understreger Signe Moos, som har arbejdet med at udvikle løsninger og arealer til kirkegårde i over 15 år.

Oplev al grejet, også det el-drevne

Have & Landskab har foruden de mange faglige oplæg og rundvisninger også reserveret et særligt område til udstillere med særligt fokus på kirkegården. Her kan du eksempelvis opleve denne AF-Elvogn af modellen PM-Park. Vognen er en miljøvenlig og lydløs el-lasttruck til forskellige transportopgaver på kirkegården og andre arealer med begrænset plads og krav om støjfri transport. Ladet er med hængslede sider og kantbeskytter, og større lad leveres efter opgave. Foto: A. Flensborg A/S

Have & Landskab har naturligvis også alle produkterne til kirkegårdens små og store haveanlæg, fra planter og belægningsmaterialer over pesticidfri ukrudtsbekæmpelse til el-køretøjer, håndværktøj og maskiner, som gør hverdagen både grønnere, lettere og mere stille. En af de udstillere, som netop står klar på temaområdet for kirkegårde, er A. Flensborg, hvor administrerende direktør, Norbert F. V. Ravnsbæk, glæder sig til at møde kunderne på Ledreborg Slot.

”Når man arbejder på en kirkegård, er det vigtigt at kunne transportere både personale og materiel effektivt rundt på de ofte store arealer og samtidig gøre det med respekt for de besøgende og omgivelserne. Vi præsenterer vores nyeste model: AC48 Park elvogn – en miljøvenlig og lydløs elvogn, som er baghjulstrukken med el-hydraulisk tippelad, der er udviklet med fokus på både funktionalitet og æstetik. Denne elvogn løfte os til næste generation af elektriske køretøjer til have- og parkområder. Vi har lagt vægt på forbedret ergonomi, længere batterilevetid og kortere opladningstid. Det er en løsning, der både letter arbejdsdagen og tager hensyn til omgivelserne,” fortæller Norbert F. V. Ravnsbæk”.

Fagligt Forums fire hovedtemaer – kirkegården, træer i en brydningstid, grøn omstilling samt ressourcer – er fordelt på i alt 7 spor. De fleste oplæg afholdes i bygningerne omkring Slotspladsen, men der er også mere hands-on aktiviteter og oplæg, der foregår på Engen, Ledreborg Allé, Ledreborg Skovbegravelsesplads mv. Se hele programmet på www.haveoglandskab.dk/program.

 

FAKTA: Have & Landskab ’25

Fagudstillingen Have & Landskab afholdes ulige år og finder sted på Ledreborg Slot 3. til 5. september 2025 kl. 09:00-16:00 alle tre dage.

Udstillingen er gratis at deltage i for fagfolk. Du kan hente din gratis billet til Have & Landskab ’25 HER.

Er du interesseret i at udstille på HL25, kan du læse mere i salgsbrochuren HER og bestille stand HER.

Programmet for kirkegårdsoplæggene og hele Fagligt Forum finder du HER.

Have & Landskab er ejet og arrangeret af branchens fire centrale aktører: Danske Anlægsgartnere, Maskinleverandørerne – park, vej og anlæg, Danske Planteskole og Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Første udgave af Have & Landskab blev afholdt i 1992. Næste udgave blev afholdt i 1995 og siden da har udstillingen været afholdt i alle ulige år. Fra 1992 til 2001 blev Have & Landskab afholdt et nyt sted i landet hver gang, men fra 2003 til og med 2023 havde udstillingen til huse ved ZBC Jernbjerggaard i Slagelse.

Have & Landskab havde 278 udstillere og 11.661 besøgende ved sidste udstilling i 2023.

Læs mere om Have & Landskab her på siden og følg med på udstillingens profiler på Facebook, LinkedIn og Instagram.