25 års jubilæum med FERRARI på Have & Landskab

Igennem de sidste 25 år er der solgt 1000 vis af FERRARI maskiner  fra Sønderup Maskinhandel,
og der er med sikkerhed betydelig flere grønne FERRARI ude at køre i Danmark end røde.

For 25 år siden var der hos Sønderup Maskinhandel  4 ansatte i dag er der 18, og det hele bygger på at Bent Hosbond i 1992 startede med at importere FERRARI traktoren. I dag er det Ole Hosbond der ejer og driver firmaet, godt hjulpet af en fast medarbejder stab, hvor en del har været i firmaet rigtigt mange år og derfor også har en hel særlig ekspertise i de produkter vi sælger.

 

I 1992 så en Ferrari traktor meget anderledes ud end i dag, den havde en meget traditionel opbygning med små forhjul og store baghjul, meget ligesom de store landbrugs traktorer . Meget har ændret sig,, nu er der kun en model tilbage i sortimentet, der er opbygget på den måde.

Noget der virkelig forandrede traktoren var den vendbare føre enhed, hvor rat og sæder bliver drejet 180 grader og man derved frit kan skifte imellem om man kører med front monterede eller bagmonterede redskaber.  Det var en stor attraktion på Agromek da det kom. Ligesom den knækstyrede traktor forandrede mange ting. FERRARI udvikler løbende på hele deres sortiment og her skal særligt fremhæves de tohjulede traktorer med deres
POWERSAFE kobling som også er hel unik. POWERSAFE er et patenteret system fra FERRARI der gør, at den tohjulede traktor standser stort set med det samme som dødmandsknappen bliver sluppet. POWERSAFE gør også at koblingen er meget blød, så maskinen er meget nem og sikker at håndtere.

I år har vi så også fået FERRARI K 105, og her har FERRARI  virkelig lagt sig i selen og udviklet fremtidens traktor udtaler Ole Hosbond fra Sønderup Maskinhandel A/S. Særligt skal fremhæves den nye EasyDrive® på FERRARI K 105  har det aldrig været så nemt at skifte mellem frem og bak. Det komfortable håndtag til venstre for rattet tillader føreren at vende kørselsretningen, uden at løfte hænderne fra rattet og uden brug af koblingspedal. For den bedste føling med traktoren, kan føreren ændre systemets  reaktions hastighed (fra soft til aggressivt) på 5 forskellige niveauer afhængig af de forskellige arbejdsopgaver, det er virkelig en fantastisk nyhed fra FERRARI udtaler Ole Hosbond.

Vi glæder os til de næste 25 år med FERRARI

 

Kontakt for info: Ole Hosbond oh@fbdk.dk  tlf: 40365566